Bæredygtig audioguide: sammenlign gæstens telefon med udlånsudstyr

92 procent arbejder med det grønne. Selve audioguiden står sjældent i regnskabet

Kulturens Analyseinstitut offentliggjorde i november 2025 en branchebeskrivelse af museernes grønne arbejde. 92 procent af museerne i undersøgelsen forholder sig til grøn bæredygtighed. Arbejdet er typisk forankret i ledelsen og drevet af intern motivation. 72 procent af dem, der arbejder med det, har en strategi. 27 procent laver CO₂-regnskab. 54 procent kommunikerer ikke om indsatsen.

Museerne har allerede greb, der kan tælles. 85 procent har energieffektiv belysning. 69 procent arbejder med genbrug. Gæsternes transport, som instituttet kalder en væsentlig kilde til CO₂, er begrænset prioriteret. Audioguideudstyr står ikke på den liste. Posten er lille ved siden af bygninger, magasin og transport. Den er til gengæld konkret. Den vender tilbage, hver gang I skal købe enheder, skifte batterier, tørre høretelefoner af og trykke nye nummerskilte.

Museernes Grønne Akademi under Organisationen Danske Museer har et charter, I kan tilslutte jer. I skriver under på fire områder: organisering og strategi, kommunikation og rapportering, klimaregnskaber og data, viden og efteruddannelse. Som minimum beregner I CO₂ fra energiforbrug i køretøjer og bygninger. I rapporterer årligt inden 1. juni. Akademiet har desuden vejledninger i AV-materiel, grafisk materiale, rengøring og affald, samlet hos Danske Museer og på akademiets egne sider.

I et notat fra marts 2025 anbefaler akademiet Erhvervsstyrelsens Klimakompas som udgangspunkt. De skriver også, at museer kan og bør reducere klimaaftrykket uden at vente på præcise CO₂-tal. Værktøjet er mindre vigtigt end de konkrete handlinger. Der er endnu ingen lov, der tvinger danske museer til at indberette udledninger.

Denne artikel giver en åben model til at sammenligne udlånsudstyr med gæstens telefon. Modellen tæller enheder, strøm, rengøring, tab, udskiftning, tryk, personaletid og gæstens eget udstyr. Den omsætter ikke posterne til kilo CO₂. Emissionsfaktorer afhænger af elmix, leverandørdata og metode. Et opdigtet tal ville se mere sikkert ud, end det er.

To veje at levere lyd

Udlån betyder, at museet ejer afspilleren. Gæsten henter den i skranken, trykker et nummer ved genstanden og afleverer den igen. Løsningen virker uden at gæsten har en smartphone. Den kræver opladning, rengøring, lager og bemanding. Pris og vedligehold for den model ligger i guiden til valg af audioguide.

Gæstens telefon betyder, at museet stiller indholdet til rådighed, og at afspilleren allerede ligger i lommen. På engelsk kaldes det BYOD, bring your own device. Telefonen kan åbne en app, eller den kan åbne en side i browseren efter en QR-kode. Det er to forskellige gæsterejser. Evidensen for, hvor mange der overhovedet downloader en museumsapp, og hvorfor SMK bygger en browserguide, ligger i artiklen App eller browser?.

English Heritage gik den vej under corona. Dominique Bouchard, daværende chef for læring og formidling, beskrev det i Museums Journal i august 2020. Lydture indgik i formidlingen på over 30 af de større steder. Håndholdte enheder var gratis, og 40 til 60 procent af gæsterne lånte en. Organisationen lagde en protokol for sikker udlevering, men regnede med, at mange alligevel ville holde sig tilbage. I april 2020 begyndte de derfor at lægge alle audioguides over på gæstens telefon.

De valgte to indgange. En app, Podcatcher, så gæsten kunne hente guiden hjemmefra og gemme den på telefonen. En webapp via QR-kode ved indgangen, så den, der først besluttede sig på stedet, kunne streame stop for stop uden at downloade noget. Da håndsættene igen kunne udleveres, beholdt de alligevel tre veje ind. Målet var at nå flere gæster, ikke at publicere et klimaregnskab for skiftet.

Det er den dokumenterede praksis med gæstens egen telefon, der findes i museumssektoren. Den fortæller, at gæstens telefon kan bære formidlingen. Den fortæller også, at et stort sted kan ende med både app, browser og udlån kørende samtidig. Parallelkørsel er den dyreste og mest materialetunge variant af alle tre. Den kan stadig være det rigtige valg, hvis I har gæster uden telefon, steder uden dækning, eller en flåde der stadig virker.

Browser og QR som ét dokumenteret scenarie

Museum Guide er den variant, vi selv driver: lyd og tekst åbner i browseren efter en QR-kode på gæstens telefon. Der er ingen app, og museet udleverer ikke en afspiller. I leverer teksterne. Vi hjælper med sprog, oplæsning og den side, scanningen lander på. Arkitekturen er den samme, SMK beskriver for SMK Link, og den samme webapp-del, English Heritage brugte til gæster, der ikke havde downloadet i forvejen.

Scenariet fjerner museets flåde. Det fjerner ikke alt. I har stadig skilte, der skal holde til lys og fingre. I har stadig brug for dækning, enten gæstens eget dataabonnement eller museets wi-fi. I har stadig personale, der kan hjælpe den, der ikke får kameraet til at læse koden. Nogle museer sælger billige høretelefoner ved skranken. Nogle beholder et lille udlån til skoleklasser, ældre gæster eller dem med afladet batteri.

Det er derfor browserløsningen indgår her som ét sæt antagelser, ikke som facit. I kan lægge de samme poster ind for en app, for rent udlån, eller for en blanding. Når I senere beder om tilbud, kan I tage posterne med ind i kravspecifikationen og bede leverandøren svare på, hvad museet ejer, hvad gæsten medbringer, og hvad der sker, når enheden går i stykker.

En åben beregningsmodel

Regn i fysiske enheder, timer og kroner først. Hvis I har et klimaregnskab, kan I bagefter lægge de poster ind, Klimakompasset faktisk kan rumme. El til opladning og wi-fi hører hjemme i energiforbruget. Indkøbte enheder og høretelefoner hører hjemme i indkøb og affald. Gæstens telefon hører hjemme i en senere udvidelse under scope 3, hvis I overhovedet tæller den med. Museernes Grønne Akademi anbefaler at starte med energi, egne køretøjer og affald, og først senere udvide til publikums- og genstandstransport, butik, café og udstillingsproduktion.

Nedenfor er de ni poster, I skal fylde. Hver post har et spørgsmål, I kan besvare med tal, I allerede har, eller med et skøn, I skriver åbent.

Antal enheder

Start med, hvor mange afspillere I ejer, og hvor mange I reelt har i omløb en almindelig lørdag. Flåden er større end det samtidige behov, fordi nogle enheder lader op, ligger i reparation eller venter i skranken.

Den nationale brugerundersøgelse 2025, offentliggjort af Slots- og Kulturstyrelsen, viser at 14 procent har brugt audioguide eller bærbar enhed. Tallet kommer fra den valgfrie spørgsmålspakke, 43 museer og 15.845 svar. Det er ikke et mål for, hvor stor jeres flåde skal være. Det siger kun, hvor udbredt brugen var på de museer, der overhovedet stillede spørgsmålet. English Heritage så 40 til 60 procent, når enheden var gratis og lå i skranken. Forskellen er stor. Brug jeres eget udleveringstal, hvis I har det. Har I det ikke, så tæl en uge og gang op.

I en telefonløsning er antallet af museets afspillere tæt på nul. Tæl alligevel reserveenheder, personale-telefoner til demo og det lille udlån, I måske beholder. Tæl også, hvor mange QR-skilte I sætter op. Skiltet er ikke en afspiller, men det er en fysisk enhed med levetid.

Produktion og indkøb

Bed leverandøren om fakturaen og om, hvad enheden vejer, og om den kan skilles ad. Museernes Grønne Akademis vejledning i AV-materiel beder jer tænke i livsfaser og vælge udstyr, der kan bruges igen. Den handler om skærme og projektorer, men logikken er den samme for en håndholdt afspiller. Ny elektronik har en produktionsbelastning, I ikke kan se i elmåleren.

Sæt ikke et kilo CO₂ på enheden, medmindre leverandøren eller Klimakompasset giver jer en faktor, I kan forsvare. Tæl i stedet antal nye enheder pr. år. En flåde på 80 afspillere, der udskiftes hvert fjerde år, er 20 nye enheder om året, plus det I taber undervejs. En browserløsning køber typisk nul afspillere og et sæt skilte, der kan sidde i flere år.

Hvis I allerede har købt flåden, er den produktion sket. Den kommer ikke tilbage, fordi I skifter model. Den kommer tilbage, når I kasserer noget, der stadig virker, og køber noget nyt i stedet.

Batterier og strøm

Udlån kræver ladestativer, reservebatterier og timer, hvor enhederne står og trækker strøm, også når museet er lukket. Læs watt på opladeren, gang med timer pr. døgn og med antal stik. Det er et tal, I kan måle. Akademiets AV-vejledning siger det samme om skærme: tjek strømforbruget, og regn på de tændte timer, før I skifter noget der stadig virker.

Gæstens telefon lader typisk derhjemme. Besøget trækker en slat batteri til skærm, radio og afspilning. Den strøm ligger hos gæsten, medmindre I stiller ladestik i foyer. Wi-fi og den server, lyden hentes fra, ligger hos museet eller leverandøren. Tæl det, I selv betaler elregning for. Gæt ikke på gæstens hjemmeopladning som en museumsudledning.

Tunge lydfiler kræver mere data og mere strøm at afspille. AV-vejledningen peger på, at tunge mediefiler kræver unødig computerkraft. Komprimér filerne, uanset om de kører på en afspiller eller i browseren.

Rengøring

Hver udlevering er en berøringsflade. I tørrer skærm, knapper og høretelefoner. I bruger klude, sprit eller engangsovertræk. Museernes Grønne Akademi har en særskilt vejledning i rengøring og rengøringsmidler. Brug den til at vælge midler. Brug jeres eget forbrug til at tælle. Hvor mange klude og overtræk går der på en højsæsonuge?

Telefonløsningen flytter hygiejnen over på gæstens eget grej. I rengør stadig skilte og eventuelle udlånte høretelefoner. Posten forsvinder ikke, hvis I sælger eller udlåner ørepropper i stort tal. Den flytter sig fra elektronik til plast og papir.

Tab og skader

Tæl enheder, der er forsvundet, knækket, blevet våde eller afskrevet som defekte over de seneste tre år. Divider med tre. Det er jeres reelle tab, ikke et branchetal. Nye indkøb for at holde flåden på samme størrelse hører hjemme under produktion.

I en telefonløsning taber I ikke afspillere. I kan stadig miste skilte, og I kan stadig have et lille udlån, der går i stykker. Hvis tabstallet i dag er højt, taler det for at droppe udlånet. Hvis det er tæt på nul, vejer posten mindre.

Udskiftningsperiode

Skriv den faktiske alder på den ældste enhed, der stadig er i brug, og den periode leverandøren vil servicere den. Forbrugerelektronik har sjældent samme levetid som en monteret skærm i salen. Når I først har et tal, kan I omregne flåden til enheder pr. år.

Akademiets AV-vejledning siger, at det i nogle tilfælde kan svare sig at skifte skærme, der stadig virker, fordi det nye strømforbrug er lavere. Den sætning gælder skærme, der kører mange timer hver dag. Den gælder ikke automatisk en afspiller, der ligger slukket i et stativ det meste af døgnet. Skift, fordi enheden er død, usikker eller ikke kan opdateres. Skift ikke for at få et grønnere indkøb på papiret.

QR-skilte og en landingsside kan leve, så længe koden stadig peger det rigtige sted hen. Indholdet kan skiftes uden at udstyret skiftes.

Trykte materialer

Udlån trækker ofte nummersedler, korte brugsanvisninger, kort og klistermærker på høretelefoner. Telefonløsningen trækker skilte ved værket og måske en linje i den trykte folder. Akademiet har en grøn vejledning for grafisk kommunikationsmateriale. Spørgsmålet er, hvor ofte I trykker om, og om materialet kan holde en hel sæson.

Engangsmateriale pr. gæst tæller hurtigere end et skilt, I skruer op én gang. En folder, der forklarer, hvordan man scanner, kan være nødvendig det første år og overflødig det næste, når I kan se, at gæsterne allerede gør det.

Personaletid

Tid er den post, Kulturens Analyseinstitut selv peger på som barriere. Den hører med, også når I ikke omsætter den til CO₂. En medarbejder, der hver morgen sætter enheder til opladning, tørrer dem af, udleverer dem i køen og samler dem ind ved lukketid, bruger timer, der kunne være gået til formidling eller til det øvrige grønne arbejde.

Skriv timer pr. uge i højsæson og i lavsæson. Medtag oplæring af sæsonansatte og den tid, I bruger på at finde en forsvundet enhed. I en telefonløsning falder udleveringen væk. Der kommer i stedet tid til at hjælpe ved første skilt, rette en død QR-kode og svare på, hvorfor lyden ikke virker på gæstens gamle telefon. Tæl begge dele. Gæt ikke, at personaletiden bliver nul.

Gæstens eget udstyr

Telefonen er produceret, uanset om hun låner en afspiller. Ét museumsbesøg retfærdiggør ikke at lægge hele telefonens klimaaftryk over på audioguiden. Det, besøget tilføjer, er strøm og data under afspilningen, slitage på batteriet og den eventuelle engangshøretelefon, hun køber i butikken.

Tæl, hvor stor en del af jeres gæster der kommer uden smartphone, uden data eller uden lyst til at bruge telefonen i salen. Det er den gruppe, en ren telefonløsning efterlader. English Heritage beholdt håndsæt af den grund. SMK bygger bevidst til gæstens egen telefon, vel vidende at det er den gæst, de møder. Jeres sammensætning kan være en anden, især hvis I har mange skoleklasser, der ikke må bruge telefon, eller mange ældre gæster, der hellere vil have noget i hånden.

Gæsternes transport til museet vejer, ifølge Kulturens Analyseinstitut, tungere end denne post. En audioguide, der får nogen til at blive længere, ændrer ikke i sig selv, hvordan de kom. Påstå ikke, at I har sparet klimaet for en flyrejse, fordi I droppede afspilleren.

Et eksempel I kan rette i

Tallene nedenfor er antagelser. De er sat ind, så I kan se, hvordan posterne hænger sammen. Udskift dem med jeres inventar, jeres timeforbrug og jeres fakturaer, før I bruger dem i et notat til ledelsen.

Antag et museum med 40.000 årlige besøg, åbent cirka 300 dage. I udlåner i dag 80 håndholdte enheder. 60 er i omløb på en travl dag, 20 lader op eller venter. I udskifter flåden hvert fjerde år. I har mistet eller kasseret 6 enheder om året de seneste tre år. Personalet bruger 6 timer om ugen i højsæson (20 uger) og 3 timer om ugen resten af året på opladning, udlevering og indsamling. I trykker 4.000 brugsanvisninger om året. I har ikke målt kWh på ladestativet endnu.

Udlånssiden af regnskabet ser da sådan ud, stadig uden CO₂:

Post	Åbent skøn i eksemplet	Hvad I skal erstatte det med
Enheder i flåden	80	Optælling i skranke og lager
Nye enheder pr. år	20 fra udskiftning + 6 fra tab = 26	Faktura og afskrivning
Personaletid	6 × 20 + 3 × 30 = 210 timer om året	Stempelur eller et uge-skema
Tryk	4.000 ark	Trykkeriets oplag
Strøm	ukendt, indtil I læser watt på stativet	Elmåler eller typeskilt
Rengøring	klude og midler pr. udlevering	Indkøb af forbrugsvarer

Telefon- og QR-siden, hvis I dropper flåden og beholder 8 reserveenheder plus 40 skilte med fem års levetid, ser anderledes ud. Nye afspillere pr. år falder til 8 divideret med deres levetid, plus det lille tab. Personaletiden falder, men forsvinder ikke. Trykket flytter fra brugsanvisning til skilte, der kan sidde i flere sæsoner. Strømmen flytter fra ladestativ til wi-fi og til den hosting, leverandøren betaler. Gæstens telefon tæller I som eksisterende udstyr, ikke som 40.000 nye enheder.

Tre udfald er lige lovlige, når I retter tallene.

Hvis flåden er slidt og alligevel skal købes forfra, taler produktion, tab og personaletid typisk for gæstens telefon. I køber færre fysiske enheder, og I slipper for den daglige udlevering.

Hvis flåden virker, og I har tre år tilbage, vejer den allerede betalte produktion den anden vej. At kassere 80 fungerende afspillere for at kunne sige, at gæsten bruger sin egen telefon, er et dårligt grønt argument. Brug dem op. Læg QR-koden ind ved siden af. Stop udlånet, når reparationerne ikke længere kan betale sig.

Hvis I kører begge systemer permanent, som English Heritage valgte af hensyn til gæsterne, har I begge sæt poster. Det kan være rigtigt for adgangen. Det er sjældent rigtigt, hvis målet alene er at skære materialeforbrug.

Browserløsningen vinder heller ikke automatisk over appen. Appen kører på samme telefon. Forskellen er download, opdatering og den andel, der overhovedet kommer i gang. I har ikke belæg for at kalde den ene afspilning grønnere, når begge kører på gæstens eget batteri. Gæsterejsen er forskellig. Det er derfor de to artikler om app eller browser og valg af audioguide hører ved siden af denne, ikke indeni.

Hvad I kan sige uden at grønvaske

Kulturens Analyseinstitut viser et hul mellem arbejde og tale. 92 procent forholder sig til det grønne. 54 procent kommunikerer ikke. En ærlig sætning om audioguiden kan fylde en del af det hul, uden at I lover et klimaresultat, I ikke har målt.

I kan sige, at I har talt enheder, timer og forbrugsvarer, og at I har valgt den model, der passer til jeres restlevetid og jeres gæster. I kan sige, at gæstens telefon fjerner museets flåde, hvis I faktisk fjerner den. I kan sige, at I stadig har et lille udlån, hvis I har det. I kan ikke sige, at gæstens telefon er den grønneste audioguide i Danmark. I kan ikke sige, at Museum Guide, en app eller et håndsæt har et dokumenteret CO₂-tal pr. gæst. Det tal findes ikke i de kilder, denne artikel bygger på.

Charteret fra Museernes Grønne Akademi beder jer fortælle om både succeser og udfordringer, så andre museer får lettere ved at kopiere det, der virker. En åben model med rettede antagelser er den slags fortælling. Et rundt sparetal uden metode er det ikke.

Hvis I alligevel skal købe, så køb efter den levetid og den adgang, I kan forsvare, og skriv kravene ned, før I beder om pris. Det arbejde ligger i kravspecifikationen til audioguide.

Museum Guide kan være det scenarie, I lægger ind i højre kolonne, hvis I vil have browser, QR-kode og gæstens telefon uden en app. Det er én række i tabellen. Det er ikke facit på det grønne regnestykke.

Kilder

• Kulturens Analyseinstitut: Branchebeskrivelse museer, Den Grønne Spørgeundersøgelse
• Museernes Grønne Akademi: Charter for grøn omstilling
• Danske Museer: Viden og redskaber
• Museernes Grønne Akademi: Vejledninger
• Museernes Grønne Akademi: Grøn vejledning i AV-materiel (PDF)
• Museernes Grønne Akademi: CO₂-beregnere og de danske museer, marts 2025 (PDF)
• Dominique Bouchard, Museums Journal: Agile interpretation, English Heritage og BYOD, august 2020
• Slots- og Kulturstyrelsen: Den nationale brugerundersøgelse 2025 (PDF)

Om forfatteren: Thøger Elung-Jensen er medstifter af Audioguiden og arbejder for at hjælpe museer med at bruge AI til at få museers formidling ud til flere.