Den Danske Museumsreform

Den 16. maj 2024 indgik et bredt politisk flertal en aftale om en gennemgribende reform af tilskudsmodellen for Danmarks 95 statsanerkendte museer. Reformen erstatter den nuværende model, der har været stort set uændret siden 2006, og træder i kraft fra 2027.

En ny tilskudsmodel, moderniserede opgaver og klare krav til landets 95 statsanerkendte museer.

Reformens overblik

Målet er en mere gennemsigtig og retfærdig fordeling af statens museumsstøtte, der belønner kvalitet, aktivitet og relevans fremfor historiske tilskudsniveauer.

Moderniserede opgaver

De fem søjler fra den nuværende museumslov erstattes af tre kerneopgaver, der skal give museerne større frihed til at prioritere inden for en klarere ramme:

Samlingsudvikling samler indsamling, registrering og bevaring i ét begreb og understreger, at samlingerne skal udvikles aktivt — ikke blot opbevares.

Vidensudvikling erstatter det snævre forskningsbegreb og åbner for, at museer kan bidrage med viden på flere måder, herunder praksisbaseret forskning, undersøgelser og formidling af ny viden.

Formidling forbliver en selvstændig opgave og dækker alle former for museets møde med publikum — fysisk, digitalt og udadrettet.

Den nye tilskudsmodel

Den samlede bevilling på 565,7 mio. kr. fordeles gennem tre tilskudstyper. Modellen er designet til at sikre en basisbevilling til alle museer og samtidig belønne museer, der præsterer godt på målbare parametre.

Grundtilskud

Grundtilskuddet er en fast årlig bevilling, der tildeles ud fra museets kategori. Kategoriseringen er baseret på museets samlede omsætning. Det sikrer, at alle museer har en stabil økonomisk base.

Variabelt tilskud

Det variable tilskud fordeles efter fire parametre, der afspejler museets aktivitetsniveau og relevans. Det er her, museerne kan påvirke deres egen tilskudsstørrelse mest direkte.

Besøgende — det samlede antal besøgende vægter 30 % af det variable tilskud. Museerne belønnes for at tiltrække et bredt publikum.

Børn og unge — antallet af besøgende under 18 år tæller separat med 30 %, hvilket understreger reformens fokus på tilgængelighed for de yngste.

Indtægter — museets egne indtægter (entre, butik, sponsorater m.v.) vægter 30 %. Det belønner museer, der formår at skabe en bæredygtig økonomi.

Forskning — antallet af forskningspublikationer vægter 10 %. Det fastholder forskning som en forventning, men med lavere vægt end de publikumsrettede parametre.

Prioritetstilskud

Prioritetstilskuddet er en pulje, der fordeles efter ansøgning til særlige formål. Det erstatter de nuværende udviklingspuljer og giver mulighed for strategiske satsninger.

Midlerne kan bl.a. gå til:

• Særlige samlingsopgaver — museer med nationalt vigtige samlinger kan søge ekstra midler til bevaring og udvikling
• Internationalt samarbejde — støtte til projekter der bringer dansk kulturarv ud i verden
• Forskningsprojekter — større tværgående forskningsinitiativer
• Tilgængelighed — projekter der gør museer mere tilgængelige for alle borgere

Prioritetstilskuddet fordeles af det nye Museumsnævn på baggrund af faglige vurderinger.

Minimumskrav for statsanerkendelse

For at bevare sin statsanerkendelse — og dermed adgangen til tilskud — skal hvert museum fremover opfylde tre minimumskrav:

Kravene baseres på et treårigt gennemsnit, og museer der ikke lever op til dem, gives en frist til at rette op. Slots- og Kulturstyrelsen fører tilsyn.

Hvad kan museer gøre for at få mere støtte?

Den nye model giver museerne fire tydelige håndtag at dreje på. Her er de vigtigste indsatsområder:

1. Øg det samlede besøgstal (30 % vægt) — Invester i udstillinger, events og markedsføring der tiltrækker et bredere publikum. Hvert ekstra besøg løfter andelen af det variable tilskud.
2. Prioriter børn og unge (30 % vægt) — Udvikl målrettede skoletilbud, familieaktiviteter og digitale formidlingsformater. Denne parameter belønnes lige så meget som det samlede besøgstal.
3. Styrk egne indtægter (30 % vægt) — Diversificer indtægtskilderne: entreindtægter, museumsbutik, café, udlejning, sponsorater, fondsansøgninger. Kommunalt tilskud tæller også med.
4. Publicer forskning (10 % vægt) — Selv én ekstra forskningspublikation kan gøre en forskel, særligt for mindre museer. Samarbejd med universiteter og andre museer om fælles projekter.
5. Søg prioritetstilskud — Udarbejd stærke ansøgninger til prioritetspuljen for særlige projekter inden for samlingsudvikling, forskning eller tilgængelighed.
6. Samarbejd med andre museer — Fusioner og samarbejder kan løfte et museum til en højere grundtilskudskategori og skabe stordriftsfordele.

Indfasning

Reformen indfases gradvist for at give museerne tid til at tilpasse sig den nye model. Ingen museer vil opleve et brat fald i tilskud fra dag ét.

Det nye Museumsnævn

Reformen opretter et uafhængigt Museumsnævn, der erstatter dele af Slots- og Kulturstyrelsens nuværende rådgivningsfunktion. Nævnet får to centrale roller:

Nævnet sammensættes af faglige eksperter med museumsfaglig, forskningsmæssig og ledelsesmæssig baggrund. Medlemmerne udpeges for en fireårig periode og må ikke samtidig sidde i bestyrelsen for et statsanerkendt museum.