Den Danske Museumsreform

Den 16. maj 2024 indgik et bredt politisk flertal en aftale om en gennemgribende reform af tilskudsmodellen for Danmarks 95 statsanerkendte museer. Reformen erstatter den model, der havde været stort set uændret siden 2006, og trådte i kraft 1. januar 2025. Den indfases over fire år og er fuldt indfaset i 2028.

En ny tilskudsmodel, moderniserede opgaver og klare krav til landets 95 statsanerkendte museer.

Reformens overblik

Målet er en mere gennemsigtig og retfærdig fordeling af statens museumsstøtte, der belønner kvalitet, aktivitet og relevans fremfor historiske tilskudsniveauer.

Moderniserede opgaver

De fem søjler fra den tidligere museumslov er erstattet af tre kerneopgaver, der giver museerne større frihed til at prioritere inden for en klarere ramme:

Samlingsudvikling samler indsamling, registrering og bevaring i ét begreb og understreger, at samlingerne skal udvikles aktivt — ikke blot opbevares.

Vidensudvikling erstatter det snævre forskningsbegreb og åbner for, at museer kan bidrage med viden på flere måder, herunder praksisbaseret forskning, undersøgelser og formidling af ny viden.

Formidling forbliver en selvstændig opgave og dækker alle former for museets møde med publikum — fysisk, digitalt og udadrettet.

Den nye tilskudsmodel

Den samlede bevilling på 565,7 mio. kr. fordeles gennem tre tilskudstyper. Modellen sikrer en basisbevilling til alle museer og belønner samtidig museer, der præsterer godt på målbare parametre.

Grundtilskud

Grundtilskuddet er en fast årlig bevilling, der tildeles ud fra museets kategori. Kategoriseringen bygger på en faglig, skønsmæssig vurdering af samlingens betydning, ikke på formidling eller vidensudvikling. Det sikrer, at alle museer har en stabil økonomisk base.

Variabelt tilskud

Det variable tilskud fordeles efter fire parametre, der afspejler museets aktivitetsniveau og relevans. Det er her, museerne kan påvirke deres egen tilskudsstørrelse mest direkte.

Besøgende — det samlede antal besøgende vægter 30 % af det variable tilskud. Museerne belønnes for at tiltrække et bredt publikum.

Børn og unge — antallet af besøgende under 18 år tæller separat med 30 %, hvilket understreger reformens fokus på tilgængelighed for de yngste.

Indtægter — museets egne indtægter (entre, butik, sponsorater m.v.) vægter 30 %. Det belønner museer, der formår at skabe en bæredygtig økonomi.

Forskning — antallet af forskningspublikationer vægter 10 %. Det fastholder forskning som en forventning, men med lavere vægt end de publikumsrettede parametre.

Prioritetstilskud

Prioritetstilskuddet udgør ca. 12 % af rammen og fordeles politisk på finansloven. Det er ikke en ansøgningspulje, og det erstatter ikke udviklingspuljen.

Hvis et museum rykkes til en højere grundtilskudskategori, modregnes stigningen i grundtilskud i prioritetstilskuddet. Hvis en museumsenhed spaltes i flere enheder, bortfalder prioritetstilskuddet. Tilskuddet skal evalueres efter fem år.

Udviklingspuljen er en særskilt, søgbar pulje på 10 mio. kr. årligt for museer i grundtilskudskategori 1–3. Ansøgningsfristen for 2026 er 1. september 2026 kl. 14.00.

Minimumskrav for statsanerkendelse

For at bevare sin statsanerkendelse og dermed adgangen til tilskud skal hvert museum opfylde tre minimumskrav:

Kravene baseres på et treårigt gennemsnit, og museer der ikke lever op til dem, gives en frist til at rette op. Slots- og Kulturstyrelsen fører tilsyn.

Hvad kan museer gøre for at få mere støtte?

Den nye model giver museerne fire tydelige håndtag at dreje på. Her er de vigtigste indsatsområder:

1. Øg det samlede besøgstal (30 % vægt) — Invester i udstillinger, events og markedsføring der tiltrækker et bredere publikum. Hvert ekstra besøg løfter andelen af det variable tilskud.
2. Prioriter børn og unge (30 % vægt) — Udvikl målrettede skoletilbud, familieaktiviteter og digitale formidlingsformater. Denne parameter belønnes lige så meget som det samlede besøgstal.
3. Styrk egne indtægter (30 % vægt) — Diversificer indtægtskilderne: entreindtægter, museumsbutik, café, udlejning, sponsorater, fondsansøgninger. Kommunalt tilskud tæller også med.
4. Publicer forskning (10 % vægt) — Selv én ekstra forskningspublikation kan gøre en forskel, særligt for mindre museer. Samarbejd med universiteter og andre museer om fælles projekter.
5. Søg udviklingspuljen — Museer i grundtilskudskategori 1–3 kan søge den særskilte udviklingspulje på 10 mio. kr. årligt. Fristen for 2026 er 1. september kl. 14.00. Prioritetstilskuddet fordeles politisk og kan ikke søges.
6. Samarbejd med andre museer — Fusioner og samarbejder kan løfte et museum til en højere grundtilskudskategori og skabe stordriftsfordele.

Indfasning

Reformen indfases over fire år, så museerne kan tilpasse sig den nye model. Ingen museer oplevede et brat fald i tilskud fra dag ét.

Museumsnævnet

Reformen oprettede et uafhængigt Museumsnævn, som nu er operativt. Nævnet har kompetence til at tildele og fratage statsanerkendelse og til at ændre indplacering i grundtilskudskategori. En ændret indplacering kan tidligst have virkning fra 1. januar 2029. Museer, der fik et lavere samlet tilskud i 2025 end i 2024, kunne få virkning allerede fra 1. januar 2026. Ansøgning om ændret indplacering har frist 1. juli for virkning det følgende kalenderår.

Museumsnævnet består af syv medlemmer, herunder en nævnsleder, som beskikkes af kulturministeren for en fireårig periode. Kommunernes Landsforening og Organisationen Danske Museer indstiller ét medlem hver. Kulturministeren udpeger fem medlemmer, hvoraf ét skal komme fra et andet nordisk land.

Kilder

• Slots- og Kulturstyrelsen: Driftstilskud til statsanerkendte museer
• Kulturministeriet: Aftaletekst om museumsreformen (maj 2024)
• Retsinformation: LBK nr. 1017 af 7. juli 2025 (museumsloven)
• Organisationen Danske Museer: Fakta om museumsreformen
• Slots- og Kulturstyrelsen: Krav og tilsyn
• Slots- og Kulturstyrelsen: Ansøg om ændret indplacering
• Slots- og Kulturstyrelsen: Udviklingspulje