← Tilbage til blog
Tilgængelighed

Hvilken tilgængelighedslov gælder egentlig for jeres museum?

Af Thøger Elung-Jensen
12 minutter

Hvis I har læst om tilgængelighedskrav til museer det seneste år, har I sandsynligvis mødt to love i samme sætning. Tilgængelighedsloven, der gennemfører EU's European Accessibility Act. Og webtilgængelighedsloven, der gælder offentlige organer. De handler om forskellige ting. De har forskellige tilsyn. Og det er webtilgængelighedsloven, der reelt binder de fleste statsanerkendte museers digitale formidling.

Den praktiske gennemgang af website, booking og audioguider som gæstekontaktpunkter ligger i European Accessibility Act for museer. Her er det juridiske overblik: hvilken lov der gælder hvor, og hvad tilsynet faktisk måler på.

To love, der hele tiden bliver blandet sammen

Tilgængelighedsloven er den danske gennemførelse af European Accessibility Act. Den gælder fra 28. juni 2025 og omfatter produkter og tjenester rettet mod forbrugere. Den fastlægger ikke, hvordan tilgængelighed opnås. Den fastlægger resultatet: tilgængelighed for flest mulige. Et centralt krav er, at information skal kunne leveres gennem mere end én sensorisk kanal. Tilsynet lå hos Sikkerhedsstyrelsen, som fra januar 2026 er lagt sammen med Erhvervsstyrelsen.

Webtilgængelighedsloven gælder offentlige myndigheder og offentligretlige organer. Det omfatter de fleste statsanerkendte museer. Loven stiller krav til websites, intranet, ekstranet og mobilapplikationer. Den juridisk bindende standard i dag er EN 301 549 version 3.2.1, som refererer til WCAG 2.1 niveau AA. Tilsynet ligger hos Digitaliseringsstyrelsen.

Forskellen er konkret. Den første lov handler om forbrugerprodukter og -tjenester på et europæisk marked. Den anden handler om, at offentlige organer skal gøre deres digitale indhold tilgængeligt. Når en leverandørtekst skriver, at "EAA gælder for museets website og audioguide", slår den de to sammen. Det er den sammenblanding, I skal kunne skille ad, før I køber rådgivning, skriver krav ind i et udbud eller opdaterer tilgængelighedserklæringen.

Hvad tilgængelighedsloven faktisk dækker på et museum

Tilgængelighedsloven har en afgrænset liste. Den dækker blandt andet computere, smartphones, e-bøger, banktjenester, e-handel og visse transporttjenester. På et museum er selvbetjeningsterminaler som billetautomater klart omfattet. En gæst, der skal købe billet i en automat, skal kunne gøre det, også hvis hun bruger skærmlæser, tastatur eller forstørrelse.

Museers egne audioguides står derimod ikke på listen. Vi har gennemgået loven og de tilgængelige vejledninger og kan ikke bekræfte, at en museumsformidlingsløsning som sådan er omfattet af tilgængelighedsloven. Det er et hul, som flere leverandørtekster fylder ud med et ja. Det ja holder ikke, hvis I bliver bedt om at pege på paragrafen.

Formidlingen skal stadig være tilgængelig. I skal bruge den rigtige lov, når I argumenterer internt, skriver til bestyrelsen eller svarer på et tilsyn. For den digitale formidling er ankeret webtilgængelighedsloven. For den fysiske adgang og den overordnede forpligtelse ligger der desuden et krav i museumsloven, som vi vender tilbage til.

Hvis I har hardware i foyer, der sælger billetter eller udleverer information, så tjek den som forbrugerrettet selvbetjening. Hvis I har en webbaseret guide, en QR-side eller et bookingflow, så tjek den som digital tjeneste under webtilgængelighedsloven. De to tjek er forskellige, og de har forskellige konsekvenser, hvis noget mangler.

Webtilgængelighedsloven er den, der binder formidlingen

De fleste statsanerkendte museer er offentlige myndigheder eller offentligretlige organer. Så gælder webtilgængelighedsloven for det, gæsten møder digitalt: hjemmesiden, billetsiden, den side en QR-kode åbner, og den app I eventuelt stadig beder folk om at downloade.

Den gældende tekniske reference er EN 301 549 version 3.2.1, harmoniseret 12. august 2021 (18. august ifølge Europa-Kommissionen). Standardens krav til webindhold peger på WCAG 2.1 niveau AA. Det er den pakke, I skal kunne dokumentere i dag. Digitaliseringsstyrelsen skriver det selv i sit materiale om lovens krav: husk altid at kravsætte i henhold til seneste gældende version af EN 301 549.

Derefter kommer den deadline, som skaber travlhed i efteråret. Styrelsens eget slidemateriale angiver EN 301 549 version 4.1.1 til 30. november 2026, "angiveligt". Når den nye version henvises i EU-Tidende, bliver WCAG 2.2 det krav, I skal leve op til. Der er ingen bekræftet dato. Formulér det derfor som en forventning, både internt og over for leverandører. "Angiveligt 30. november 2026" er styrelsens eget forbehold, og det skal I tage med videre.

WCAG 2.2 tilføjer seks nye succeskriterier på niveau A og AA. To af dem rammer museumswebsites og QR-sider direkte. 2.5.8 Target Size kræver, at klikbare mål er mindst 24 gange 24 pixels. 2.4.11 Focus Not Obscured kræver, at det element, tastaturet står på, ikke gemmes bag en fast header, en cookie-bjælke eller en chatknap. Standarden er bagudkompatibel. Det I allerede har gjort for 2.1 AA, skal I ikke lave om. I skal lægge de nye kriterier oveni.

Hvad tilsynet faktisk fandt i 2025

Digitaliseringsstyrelsen offentliggjorde i 2025 resultaterne af sit webtilgængelighedstilsyn. 255 websteder fik en forenklet monitorering. 23 websteder og 11 mobilapps fik en dybdegående test.

I de forenklede monitoreringer overholdt 71 af 255 loven. Det er 28 procent. 90 af 255 overholdt de fleste krav. 94 af 255 overholdt ikke loven. Det sidste tal er det, I skal kunne sige højt på et ledermøde: 94 offentlige websteder i stikprøven levede ikke op til loven.

De dybdegående tests viser, hvor det går galt. Information og relationer fejlede hos 82 procent. Navn, rolle og værdi fejlede hos 74 procent. Kontrast for ikke-tekstbaseret indhold fejlede hos 65 procent. Og sprogangivelse for dele af indholdet fejlede hos 65 procent.

Det sidste krav er succeskriterium 3.1.2, Language of Parts. Det er præcis det, I bryder, når I lægger engelsk eller tysk formidlingstekst ind på en dansk side uden en korrekt lang-attribut. En skærmlæser, der er sat til dansk, vil så læse den tyske sætning op med dansk udtale. Gæsten, der bruger hjælpemiddel, får en værre oplevelse end den, der kan skimte teksten med øjnene. Fejlen er teknisk lille. Den er juridisk præcis. Og den er almindelig, fordi museer netop arbejder med flere sprog på samme side.

Digitaliseringsstyrelsen kan udstede tre typer påbud. I kan blive bedt om at gøre konkret indhold tilgængeligt. I kan blive bedt om at sikre en fyldestgørende og opdateret tilgængelighedserklæring. Eller I kan blive bedt om at anvise et konkret tilgængeligt alternativ. Erklæringen er altså ikke pynt. Den er et af de tre steder, tilsynet kan slå ned.

13 procent siger, de lever op til en ældre standard

I februar 2026 udgav Videnscenter om handicap rapporten Hvordan bliver museer for alle?. Den bygger på svar fra 97 museumsmedarbejdere og interviews med syv museer og rummer ti anbefalinger. Organisationen Danske Museer omtalte den 13. april 2026.

Kun 13 procent af de adspurgte museumsmedarbejdere angiver, at de lever op til WCAG 2.0. Kravet i webtilgængelighedsloven er allerede WCAG 2.1 AA. Forventningen er, at det skærpes til WCAG 2.2, når den nye EN 301 549 henvises. Afstanden mellem det, medarbejderne selv siger, og det, loven allerede kræver, er stor. Afstanden til det, der forventes sidst i 2026, er større.

Rapporten rummer flere tal, der fortæller, hvor arbejdet står. Kun 18 procent angiver, at tilgængelighed er en integreret del af museets strategi. Resten arbejder mere ad hoc. 54 procent peger på ledelses- og medarbejderopbakning som det, der har gjort den største forskel. 51 procent har arbejdet med alternative indholdsformater, og 56 procent ønsker at gøre det fremover. Mange museer mangler overblik over deres egen tilgængelighed.

Det er derfor, en tjekliste til formidlingsansvarlige giver mere end endnu en strategiworkshop. I behøver ikke vente på, at tilgængelighed bliver et kapitel i den næste fireårsplan. I kan rette de steder, tilsynet allerede måler på, og de steder gæsten allerede falder fra.

Museumsloven kræver allerede, at I tilstræber tilgængelighed

Ved siden af de to digitale love står museumsloven. I LBK nr. 1017 af 7. juli 2025, § 14, stk. 1, nr. 14, står der, at museet skal tilstræbe størst mulig tilgængelighed for personer med handicap. Slots- og Kulturstyrelsen uddyber, at det kan omfatte adgang til bygninger, tegnsprogstolkning, særlige forløb og åbningstider.

Paragraffen er skønsmæssig. Den siger "tilstræbe", ikke "skal dokumentere WCAG". Den dækker både det fysiske og det, gæsten møder i huset. Den erstatter ikke webtilgængelighedsloven. Den betyder, at tilgængelighed allerede er en del af det, et statsanerkendt museum skal kunne svare på, også når samtalen handler om ramper, omvisninger, åbningstider og HTML.

Samme paragraf kræver gratis adgang for skoleelever i undervisningssammenhæng og for alle under 18 år. Tilgængelighed og publikumsadgang sidder altså i samme bestemmelse. Det er nyttigt, når I skal forklare, hvorfor digital formidling hører med til det, museet allerede er forpligtet på.

Hvor flersproget formidling typisk bryder loven

Mange museer har gjort det rigtige: de har oversat udstillingstekster, skrevet en engelsk om-os-side og lagt tysk på de mest besøgte rum. Problemet opstår, når de sprog ligger på den samme danske side, i den samme accordion eller i den samme QR-landing, uden at koden fortæller, hvilket sprog hvert stykke er skrevet på.

En dansk side har typisk lang="da" på html-elementet. Det er korrekt for den danske brødtekst. Et engelsk afsnit skal have lang="en". Et tysk afsnit skal have lang="de". Uden den markering fejler I 3.1.2. Det er det krav, 65 procent dumpede i de dybdegående tests.

Det samme gælder, hvis I indlejrer en afspiller, der viser spor-titler på flere sprog, eller hvis en sprogvælger skifter synlig tekst uden at skifte lang. En browserbaseret guide, der åbner på gæstens telefon, er stadig et website i lovens forstand. QR-koden flytter bare gæsten ind på en side, I har ansvaret for.

Klart sprog er den anden halvdel af samme opgave. En korrekt lang-attribut hjælper skærmlæseren med udtalen. Et klart sprog hjælper gæsten med at forstå indholdet, også når hun lytter i et støjende rum eller læser på en lille skærm. De to ting hører sammen, og ingen af dem kræver et nyt it-projekt.

En tjekliste til formidlingsansvarlige

I behøver ikke starte med et fuldt audit. Start med det, I selv kan se, og det, tilsynet allerede måler på.

1. Afklar, om museet er omfattet af webtilgængelighedsloven.
De fleste statsanerkendte museer er det, fordi de er offentlige myndigheder eller offentligretlige organer. Hvis I er i tvivl, så spørg jeres kommune, statslige tilsyn eller juridiske rådgiver, før I skriver "gælder ikke os" i erklæringen. Tvivlen skal afklares, ikke gættes.

2. Find tilgængelighedserklæringen og tjek datoen.
Ligger den, er den fyldestgørende, og er den opdateret efter seneste ændring af sitet? Et af de tre påbud, Digitaliseringsstyrelsen kan udstede, handler netop om erklæringen. En erklæring fra 2022, der beskriver et site I har relanceret, er et problem, I kan rette uden at røre koden.

3. Gennemgå alle sider, hvor I blander sprog.
Udstillingssider, "planlæg dit besøg", presserum og QR-landinger. Marker hvert fremmedsproget afsnit med den rigtige lang-attribut. Det er det krav, 65 procent fejlede, og det er det krav, flersproget museumsformidling rammer oftest.

4. Åbn sitet på en telefon og gå det igennem med tastatur.
Kan I nå åbningstider, billetkøb og den aktuelle udstilling uden mus? Sidder fokus fast i menuen? Dækker den faste header det felt, I står i? Det sidste bliver et selvstændigt krav, når WCAG 2.2 forventes at træde i kraft.

5. Mål knapper og links på mobil.
Er de mindst 24 gange 24 pixels, og er der luft nok mellem dem til, at en gæst med motoriske udfordringer kan ramme den rigtige? Det er 2.5.8, og det rammer især ældre designs med små tekstlinks i footeren og tætte sprogvælgere.

6. Flyt den vigtigste information ud af PDF.
Åbningstider, priser, adgangsforhold og "sådan kommer du hertil" skal ligge som HTML. En PDF kan være et supplement. Den er sjældent et godt primært format på mobil, og den er svær at gøre tilgængelig bagefter.

7. Scan jeres egne QR-koder.
Kommer gæsten direkte til det rigtige indhold? Er siden læsbar i udstillingslys? Har den en synlig sprogvælger, og skifter lang, når sproget skifter? En QR-kode, der lander på forsiden, er et formidlingsproblem, før den er et lovproblem. Den praktiske opsætning er beskrevet i guiden til QR-koder på museer.

8. Tjek kontrast på knapper, ikoner og grafik.
65 procent fejlede kontrast for ikke-tekstbaseret indhold i de dybdegående tests. Det er pile, ikoner, fokusrammer og knapper uden synlig kant. Det er også det, der svigter, når I bruger lys tekst på et udstillingsfoto.

9. Giv lyd og video et alternativ.
Undertekster, en tekstudgave af audioguiden, en kort beskrivelse af det, billedet viser. Videnscentrets rapport viser, at 51 procent allerede har arbejdet med alternative formater, og at 56 procent gerne vil. Det er et af de steder, formidling og lov mødes uden at I skal vente på it-afdelingen.

10. Skriv den danske originaltekst, så den kan forstås ved første læsning.
Korte sætninger, almindelige ord, fagudtryk forklaret, når de er nødvendige. En klar originaltekst er lettere at oversætte, lettere at oplæse og lettere at mærke op med lang. Det er den hurtigste forbedring, I kan lave i denne uge.

11. Skriv tilgængelighed ind i det næste udbud eller den næste leverandøraftale.
Kravsæt efter seneste gældende version af EN 301 549, som Digitaliseringsstyrelsen anbefaler. Bed om dokumentation for 2.1 AA nu, og bed om en plan for 2.2, når den nye standard henvises. Lad være med at skrive "EAA-compliant audioguide", medmindre I kan pege på, hvilken del af tilgængelighedsloven I mener.

12. Gør tilgængelighed til et ledelsespunkt, ikke et sideprojekt.
Kun 18 procent af de adspurgte i Videnscentrets undersøgelse har det i strategien. 54 procent siger, at opbakning fra ledelse og kolleger var det, der flyttede mest. Et fast punkt på formidlingsmødet, en ansvarlig og en dato for næste gennemgang af erklæringen er mere værd end en workshop, der ikke bliver fulgt op.

Hvad I kan nå, før kravet forventes at skærpes

Digitaliseringsstyrelsen skriver "angiveligt 30. november 2026". Tag det som en arbejdsdato, ikke som et faktum. Hvis I allerede nu retter sprogangivelse, kontrast, tastaturnavigation og erklæringen, står I bedre, uanset om henvisningen kommer i oktober, i november eller lidt senere.

WCAG 2.2 er bagudkompatibel. I kasserer ikke det, I har lavet til 2.1. I lægger målbar knapstørrelse og synligt fokus oveni. Det er overskueligt, hvis I ved, hvilke sider gæsten faktisk bruger: forside, billet, planlæg besøget, den aktuelle udstilling og de QR-sider, der står ude i rummene.

Brug tilsynstallene, når I skal have tid i kalenderen. 94 af 255 websteder overholdt ikke loven i 2025. 65 procent fejlede sproget på dele af indholdet. 13 procent af de adspurgte museumsmedarbejdere siger selv, at de lever op til WCAG 2.0. Start med de fejl, I kan pege på i jeres eget materiale.

Hvis I arbejder med flersproget formidling på siden eller via QR-koder, er sprogangivelsen et af de steder, I kan rette med det samme. En browserbaseret audioguide, der åbner direkte på gæstens telefon, fjerner i hvert fald download-trinnet og giver jer én side, I kan mærke op, teste og erklære.

Se hvordan løsningen virker, og prøv den på jeres egen tekst.

Kilder

Om forfatteren: Thøger Elung-Jensen er medstifter af Audioguiden og arbejder for at hjælpe museer med at bruge AI til at få museers formidling ud til flere.

Ofte stillede spørgsmål