Den 25. juni 2026 vedtog ICOM en revideret Code of Ethics med 85,9 procent opbakning. Den nye tekst adresserer digitale teknologier, klimakrisen og kolonialismens eftervirkninger og er tilpasset ICOMs museumsdefinition fra 2022.
Praktisk vejledning til implementering er på vej. En vedtaget ICOM-retningslinje for kunstig intelligens findes derimod stadig ikke. Det er det hul, de fleste danske museer står i lige nu: I bruger allerede AI, eller I overvejer det, og gæsten kan ikke se forskel på en indtalt stemme og en syntetisk.
Anbefalingerne nedenfor kan I bruge, uanset hvilken leverandør I vælger. Bed dem om det samme, som I ville bede jer selv om.
ICOM har vedtaget et nyt etisk grundlag. En AI-retningslinje venter stadig
ICOMs 41. ordinære generalforsamling vedtog den reviderede kodeks efter en flerårig proces med 114 nationale og internationale komitéer. En PDF dateret maj 2026, som stadig ligger på icom.museum, var et udkast. Den gældende tekst er den, der blev vedtaget 25. juni.
Kodeksen siger, at digitale teknologier hører med til museets etiske ansvar. Den fortæller ikke, hvordan I skal mærke en syntetisk stemme, hvordan I skal oplyse træningsdata, eller hvornår en chatbot i udstillingen skal sige, at den er en model.
Det næste skridt blev formuleret allerede i november 2025. På ICOMs 40. generalforsamling i Dubai vedtog medlemmerne resolution nr. 3, Positioning Museums for an Equitable, Ethical, and Sustainable Digital Future through Technologies. Resolutionen anbefaler en ICOM Working Group on Digital Ethics and Artificial Intelligence.
Ifølge AVICOMs nyhedsbrev fra august 2026 er den arbejdsgruppe stadig ikke formelt etableret.
UNESCO og ICOM sendte i 2026 en global spørgeskemaundersøgelse om AI i museer ud. Svarfristen var 21. juli 2026. En fælles UNESCO-ICOM-rapport er varslet. Den er ikke offentliggjort endnu.
AVICOM peger på to ting, som er mere brugbare for et dansk museum end at vente på den færdige standard. AI-literacy bør være en fast del af faglig efteruddannelse, og det gælder direktører, inspektører, registratorer, konservatorer, formidlings- og kommunikationsfolk og leverandører. De, der formidler museumsindhold, skal kunne forstå, hvornår AI anvendes.
Det sidste er deklarering i praksis. Hvis formidleren ikke ved, hvor maskinen har været i teksten, kan gæsten heller ikke få et ærligt svar.
Hvad danske fagfolk allerede siger højt
I Danmark behøver I ikke vente på Paris. Jonas Heide Smith fra Statens Museum for Kunst og lektor Lisbet Tarp fra Aarhus Universitet siger offentligt, at museer bør deklarere deres AI-brug og oplyse, hvilket datasæt der er trænet på. Det er den klareste danske faglige linje, der findes lige nu.
SMK er internationalt kendt for at arbejde med AI i formidling. Museets åbne datasæt på 45.000 værker er brugt af AI-forskere globalt. SMK skriver selv om kunstig intelligens på museet og bygger SMK Link, en browserbaseret, QR-kodebaseret guide på gæstens eget device uden app. AI indgår til maskinoversættelse og text-to-speech af tilgængelighedshensyn. Lancering er forventet i 2027.
Ved QR-koden bruger SMK ikoner, så gæsten kan se, om der venter lyd, tegnsprog, video eller uddybende beskrivelser. Det er deklarering, før gæsten har scannet: I fortæller, hvad formatet er, så ingen bliver overrasket.
I behøver ikke have SMKs datasæt eller udviklingskapacitet for at gøre det samme på skiltet. I skal kunne sige tre ting uden at tøve:
- Hvor har AI været i denne formidling?
- Hvad har et menneske godkendt?
- Hvor kan gæsten læse resten?
Hvis I ikke kan svare på det internt, kan I heller ikke svare på det i billetsalget.
Museum Helsingør har allerede AI i formidlingen
Helsingør Kommunes Museer har sammen med Digital Impact ApS udviklet To Prompt, omtalt som en AI-baseret historieguide til Helsingørs historiske bykerne. Modellen er trænet på information fra cirka 18.000 artikler, historiske artikler og arkivalier fra museets skriftlige samling.
Projektleder Sebastian Gyrst-Longsig Christensen har forklaret begrundelsen konkret: museet har 1.200 hyldemeter arkivalier og næsten 40.000 genstande på magasin. Kun en lille del kan vises i udstillingerne. AI gør det muligt at sætte samlingerne i spil.
Samtidig fik Museum Helsingør 1.575.000 kroner fra Slots- og Kulturstyrelsens udviklingspulje til projektet Arkæologi for begyndere. Puljen er på 10 millioner kroner årligt og kan søges af museer i grundtilskudskategori 1-3. I projektet indgår en AI-arkæolog, hvor QR-koder giver digital adgang til fund på museets website.
To forskellige projekter, samme museumsorganisation, samme kerne: AI bruges til at åbne noget, rummet ikke kan rumme. Gæsten møder det som formidling. Spørgsmålet er, om gæsten også møder en sætning om, hvad det er for en slags formidling.
Hvis I søger udviklingspuljen selv, så læg deklareringen ind i projektet fra starten. Det er billigere end at skrive den på bagefter, og det er lettere at forklare for både styrelse og gæst.
Hvornår skal gæsten oplyses om en syntetisk stemme?
Der findes ingen dansk særregel, der siger, at et museum skal mærke en syntetisk stemme i en audioguide. Tilgængelighedsloven og webtilgængelighedsloven handler om andre ting. ICOM har som nævnt ikke vedtaget en AI-vejledning. Det, I har, er et etisk kodeks om digitale teknologier, AVICOMs krav om at kunne se, hvornår AI bruges, og en dansk faglig konsensus om at deklarere.
Brug det som en tærskel, ikke som et smuthul.
Sig det altid, når stemmen kan tages for et menneske. En flydende, naturlig AI-stemme i høretelefoner lyder for de fleste som en indtaling. Hvis I ikke siger det, har I implicit påstået, at et menneske har læst teksten op.
Sig det tydeligt, når stemmen lægges i munden på en navngiven person. En kurator, en kunstner, en arkæolog på museet, en historisk figur. Gæsten vil ellers tro, at netop den person har sagt netop de sætninger.
Sig det, før samtalen går i gang, når gæsten kan stille spørgsmål til en AI-arkæolog, en chatbot eller en guide trænet på jeres arkiv. Skriv at det er en model, hvad den er trænet på, og at den kan tage fejl. En QR-kode, der åbner en chat, uden den sætning, er den dårligste variant, fordi formatet ligner en medarbejder.
I kan nøjes med en kort mærkning, når I bruger text-to-speech på en tekst, museets fagfolk har skrevet, og stemmen tydeligt præsenteres som audioguide. Her er indholdet jeres. Maskinen har kun læst op. Gæsten skal stadig vide det. I behøver ikke en juridisk disclaimer på otte linjer.
Gem ikke oplysningen i handelsbetingelser, i en PDF under Om museet, eller i et forord, ingen hører, fordi afspilningen starter midt i sporet.
Et godt tommelfinger-tjek: hvis en gæst spørger en medarbejder i rummet, er det et menneske, der taler?, skal svaret ligge på skiltet allerede.
Hvad skal der stå på skiltet?
Skiltet har tre jobs. Det skal fortælle, at der er noget at lytte til. Det skal fortælle, at stemmen er syntetisk. Det skal pege videre, hvis nogen vil vide mere.
Hold vægteksten kort. Gæsten står op, telefonen er i den ene hånd, og rummet har andet at se på.
Kort variant til væggen:
Scan og lyt. Stemmen er syntetisk. Teksten er skrevet af museet.
Variant, når I også oversætter:
Scan og lyt på dit sprog. Stemmen er syntetisk. Den danske tekst er museets. Oversættelser er AI-genererede og gennemgået af museet.
Variant, når gæsten kan spørge en model:
Her kan du stille spørgsmål til en AI trænet på museets materiale. Det er ikke en medarbejder. Svarene kan rumme fejl.
Sæt et ikon ved QR-koden, som SMK gør: lyd, tekst, video, tegnsprog. Ikonet er deklarering af format. Sætningen er deklarering af metode. I har brug for begge.
Undgå formuleringer som drevet af kunstig intelligens uden substans, og undgå en ægte museumsstemme, hvis den ikke er det. Syntetisk stemme er forståeligt. AI-oplæsning er også fint, hvis I bruger det konsekvent.
På skiltet skal der være ét sted at gå hen for resten: en kort URL eller den samme QR, der åbner guiden. Landingssiden skal have deklareringen øverst, før play-knappen. Hvis I først fortæller det efter tre spor, har I talt med gæsten i flere minutter under falsk forudsætning.
Tryk ikke otte sprog på væggen. Én sætning på dansk og engelsk er nok i de fleste rum. Resten ligger i guiden, hvor gæsten allerede har valgt sprog.
Sådan deklarerer I AI på websitet
Websitet er det sted, I kan være konkrete uden at fylde rummet. Lav én kort side, og link til den fra footer, fra audioguide og fra pressemeddelelser, når I lancerer en ny guide.
Siden behøver ikke hedde AI-politik. Den kan hedde Sådan bruger vi kunstig intelligens i formidlingen. Hold den på en skærm.
Skriv fire blokke, i den rækkefølge gæsten faktisk spørger:
Hvad bruger vi AI til? Oversættelse, oplæsning, søgning i arkiv, chatbot i udstillingen. Vær specifik. Vi bruger AI er for tyndt.
Hvad har et menneske gjort? Hvem har skrevet originalteksten. Hvem har godkendt oversættelsen. Hvilke sprog er tjekket af en person med både sprog og fagsag. Hvilke sprog er kun maskinoversat, hvis I har sådanne.
Hvilken slags model og data? I skal ikke lægge vægtkoder ud. I skal kunne sige, om I bruger en generel sprogmodel fra en leverandør, en stemmemodel, og om den er eftertrænet på jeres egne tekster, jeres samling eller et åbent datasæt. SMK og Tarp beder netop om den oplysning. Trænet på museets egne formidlingstekster er et svar. Vi ved det ikke, det er leverandørens model er også et svar, og så bør I spørge leverandøren, indtil I ved mere.
Hvordan retter vi fejl? En mail eller en formular. En dato for seneste gennemgang. Uden den blok bliver deklareringen et skilt, I aldrig vedligeholder.
Hvis I har en tilgængelighedserklæring i forvejen, så henvis mellem de to sider. Bland dem ikke sammen. Tilgængelighed handler om, hvem der kan bruge løsningen. Deklarering handler om, hvad løsningen er.
Sæt også én sætning på den almindelige besøgsside, der linker til audioguiden: Guiden bruger syntetisk stemme. Gæsten, der planlægger besøget hjemmefra, skal kunne se det, før de står i rummet.
Audioguiden: tre steder gæsten skal kunne se det
En audioguide har et forspring i forhold til et vægskilt. I har både tekst, lyd og en skærm. Brug alle tre, og gentag jer selv. Gæsten scanner midt i en samtale og hører sjældent sporet fra sekund ét.
1. Landingssiden efter scanningen. Første linje under titlen. Ikke under folden, ikke i en Læs mere. Eksempel: Stemmen, du hører, er syntetisk. Teksten er skrevet af [museets navn].
2. De første sekunder af lyden. En sætning, før formidlingen begynder. Dette spor er læst op med en syntetisk stemme. Derefter den faglige tekst. Ja, det koster tre sekunder. Det er prisen for, at gæsten ved, hvad de lytter til.
3. Afspilleren. Et lille, fast mærke ved play-knappen eller ved sprogvælgeren. Syntetisk stemme. Når gæsten skifter fra dansk til tysk, skal mærket stadig være der. Oversættelsen er et nyt sted, AI typisk har været.
Hvis I tilbyder både en menneskelig indtaling og en syntetisk version, så sig hvilken der afspilles. Valget er i sig selv deklarering.
Hold den talte disclaimer på én sætning. En lang etisk redegørelse i øret, før maleriet bliver forklaret, får gæsten til at trykke videre. Detaljerne ligger på landingssiden og på website-siden.
Test det med en kollega, der ikke har været med til at bygge guiden. Giv dem telefonen, bed dem scanne, og spørg efter tyve sekunder: vidste du, at stemmen var syntetisk? Hvis svaret er nej, sidder teksten det forkerte sted.
Sådan kvalitetssikrer I en AI-oversættelse
Deklarering uden kvalitetssikring er et skilt på et produkt, I ikke selv har læst. Tarp og Smith taler om træningsdata. For de fleste danske museer er det mere presserende spørgsmål, om den tyske rumtekst faktisk betyder det, I tror.
Start med originalen. En uklar dansk sætning bliver en usikker sætning på tolv sprog. Skriv til at blive lyttet til: korte sætninger, fagord forklaret, egennavne stavet, som I vil have dem stavet.
Lås det, maskinen ikke må gætte på. Personnavne, stednavne, værktitler, årstal, materialer, oprindelsesbetegnelser. Giv oversættelsen en ordliste. Jellingestenene skal ikke blive til tre forskellige ting på tysk.
Lad derefter AI oversætte. Det er den del, der er billig og hurtig. Den del, der afgør, om I kan stå inde for det, er den næste.
Få et menneske til at læse korrektur, før teksten går i udstilling eller i øret. Ideelt nogen med både sprog og fagsag. Hvis I kun har den ene del, så prioriter de sprog, I har flest gæster på, og vær ærlige på website-siden om, hvilke sprog der er menneskeligt tjekket.
Tjek særligt:
- negationer (ikke, aldrig, kun), som modeller ofte vender
- tal og århundreder
- betegnelser for mennesker, religion, kolonial historie og køn
- citater, der pludselig ikke længere er citater
- opfordringer (rør ikke, gå til højre), som skal være utvetydige i rummet
Udgiv med versionsdato. Når I retter den danske original, skal de øvrige sprog med. En audioguide, der hænger fast på en gammel maskinoversættelse, er værre end ingen oversættelse, fordi den lyder færdig.
Giv gæsten en vej til at sige, at noget er forkert. En sætning på landingssiden er nok: Finder du en fejl i oversættelsen, så skriv til os. I får både bedre tekster og et argument for, at deklareringen er alvorligt ment.
Hvis I ikke har tid til at tjekke et sprog, så lad være med at slå det til i udstillingen. Et sprog, I ikke vil skrive jeres navn under, skal I ikke bede gæsten lytte til.
En deklarationsmodel, I kan kopiere
I behøver ikke tre politikker. I behøver ét skema, som både formidling, kommunikation og leverandør kan udfylde, før noget går live.
| Niveau | Hvad gæsten ser | Hvad I har styr på internt |
|---|---|---|
| 1. Format | Ikon på skiltet: lyd, tekst, video, chat | I ved, hvilket format QR-koden åbner |
| 2. Metode | Syntetisk stemme / AI-oversættelse / AI-chat | I ved, hvor i kæden AI har været |
| 3. Ansvar | Teksten er skrevet af museet eller svarene er genereret og kan rumme fejl | Navn på den, der har godkendt original og sprog |
| 4. Data | Link til kort side om model og træningsdata | Leverandøraftale, der faktisk svarer på spørgsmålet |
| 5. Rettelse | Mail eller formular, versionsdato | Rutine for at rette alle sprog, når originalen ændres |
Niveau 1-3 kan I have på væggen og i lyden i denne uge. Niveau 4-5 kræver en samtale med leverandøren og en side på websitet. Hvis leverandøren ikke kan sige, om stemmen er syntetisk, eller hvad modellen er trænet på, er det et indkøbsproblem, før det er et skiltningsproblem.
Skriv det ind i kravspecifikationen. Løsningen skal kunne vise en synlig deklarering på landingsside, i afspiller og i første sekund af lyden. Museet skal kunne redigere teksten. Så ligger ansvaret det rigtige sted.
Brug samme ord overalt. Hvis skiltet siger syntetisk stemme, skal lyden og websitet sige det samme. Kunstig stemme, AI-voice og genereret oplæsning i tre forskellige touchpoints får gæsten til at tro, at der er tre forskellige ting i gang.
Det I kan gøre i denne måned
I behøver ikke vente på ICOMs arbejdsgruppe eller på UNESCO-rapporten. Kodeksen er vedtaget. Den danske faglige linje er sagt højt. Flere museer har allerede AI i rummet.
Gør tre ting, der kan ses:
- Skriv den korte vægsætning og sæt den ved QR-koden.
- Læg den samme sætning øverst på landingssiden og i starten af lyden.
- Publicér en kort side om, hvad I bruger AI til, hvad et menneske har godkendt, og hvordan man siger en fejl.
Derefter den samtale, de fleste springer over: bed jeres leverandør om træningsdata, modeltype og en forklaring, I tør sætte jeres logo ved. Hvis svaret er uklart, er deklareringen også uklar.
Gæsten kommer ikke for at læse en AI-politik. Gæsten kommer for at forstå det, I har på væggen og i samlingen. Deklareringen er der, så den forståelse ikke bygger på en stemme, I lod som om var et menneske.
På museum-guide.com deklarerer vi, når stemmen er syntetisk. Bed jeres leverandør om det samme.
Kilder
- ICOM: The revised ICOM Code of Ethics is officially adopted
- ICOM 2025 Resolutions (PDF), resolution nr. 3
- AVICOM Newsletter, august 2026
- ICOM: UNESCO and ICOM launch global survey on the use of artificial intelligence in museums
- UNESCO: UNESCO and ICOM call on museum professionals to take part in global survey on the use of AI in museums
- Dagens AI: SMK er verdensførende i brug af AI til museumsformidling (Jonas Heide Smith, SMK, og Lisbet Tarp, Aarhus Universitet)
- SMK: Kunstig intelligens på SMK
- SMK-blog: Building a digital museum guide that guests may actually want
- Kulturmonitor: Museum Helsingør og AI-guiden To Prompt
- Slots- og Kulturstyrelsen: Udviklingspulje
Om forfatteren: Thøger Elung-Jensen er medstifter af Museum Guide og arbejder med AI-genererede audioguides til museer. Vi deklarerer selv, når stemmen er syntetisk.