To ure tikker på én gang, og de er sat til hver sin sag.
Det ene sidder i folkeskolen. 90 procent af de nuværende læringsmål afskaffes. Nye fagplaner skal gælde fra skoleåret 2027/2028. Frem til 15. september 2026 kan skoler og andre aktører sende bidrag til andet udkast.
Det andet sidder i tilskudsmodellen for de statsanerkendte museer. Børn og unge tæller som et selvstændigt parameter. Et museum med 8.381 børn og unge i årligt gennemsnit får 0 kroner på den post i 2026. Flytter gennemsnittet til 8.591, udløses 153.567 kroner. De samme børn tæller også med i det almindelige besøgstal.
Skoletjenesten har allerede sagt, at afskaffelsen af læringsmålene giver plads til det, eksterne læringsmiljøer er gode til. Tilskudstabellerne ligger åbne hos Slots- og Kulturstyrelsen. Det, der mangler, er sætningen der binder de to ting sammen.
Et skoletilbud, der stadig er skrevet som en tjekliste op mod de gamle læringsmål, bliver tungt for læreren i 2027. Et tilbud, der passer til de nye fagplaner, kan samtidig være den korteste vej over en tærskel, de fleste museer kender som et tal i et regneark, ikke som en pædagogisk opgave.
Folkeskolen skifter målestok
Fagfornyelsen er den del af folkeskolens kvalitetsprogram, hvor 21 fagudvalg skriver nye fagplaner i perioden 2024 til 2027. Første råudkast kom i september 2025. Andet udkast kom i juni 2026. Nu kører den åbne bidragsrunde, og anden afprøvningsrunde løber fra august til efterårsferien 2026. Undervisningsvejledningerne skrives i 2026 og 2027. Derefter træder planerne i kraft.
Planerne er bygget over en didaktisk treklang: engagement, kundskaber og myndighed. Ministeriet lægger vægt på praksisfaglighed, elevinddragelse og undervisning, der ligner noget eleverne kan genkende uden for skolen.
Det er en anden logik end den, mange museer har vænnet sig til. I årevis har det været god skik at skrive skoleforløbet op mod så mange læringsmål som muligt. Læreren skulle kunne sætte kryds. Museet skulle kunne dokumentere relevans. Resultatet blev ofte et tætmasket ark, som passede til systemet og passede dårligt til det, eleverne faktisk laver, når de står foran en genstand.
Når 90 procent af målene forsvinder, forsvinder den slags ark med dem. Fagligheden skal blive. Det, der kan droppes, er forestillingen om at et museumsbesøg kan dække en stak kompetencemål på en formiddag.
Det eksterne læringsmiljø får luft
Skoletjenestens pædagogiske udviklingschef Dorte Villadsen har formuleret åbningen sådan her: afskaffelsen af de mange læringsmål giver mulighed for, at skolen på ny kan udnytte det, de eksterne læringsmiljøer er særligt gode til.
Det er sagt til lærere, ikke til museumsledelser. Alligevel er det den sætning, formidlingsafdelingen bør hænge over skrivebordet i efteråret 2026.
Et museum er godt til det, et klasselokale er dårligt til. Ting, rum, skala, lugt, tyngde, det uventede. En stenøkse i hånden. Et maleri i den størrelse, det faktisk har. En fabrik, der stadig lugter af olie. Det er praksisfaglighed, før ordet blev et krav i en fagplan.
Villadsen understreger samtidig det, der kan glemmes i entusiasmen. Undervisning i eksterne læringsmiljøer skal stadig koble sig til folkeskolens fagplaner, hvis den skal være relevant for lærerne. Åbningen er altså ikke fri leg. Den er et skift i, hvad der skal kobles.
Flere store ekskursionsmål er allerede i gang med at skrive om. Nationalmuseet holdt undervisningstilbuddene lukket i cirka et år for at tænke dem forfra og åbner 7. september 2026 med et program bygget om tidløse temaer i stedet for historiske perioder. Museet har normalt omkring 30.000 elever gennem undervisningen om året. Det er et signal, også for museer der ikke har den volumen. Hvis det største undervisningsmuseum i landet dropper periodelogikken, er det svært at argumentere for, at et forløb skrevet til de gamle læringsmål bare skal have et nyt forsideår.
Åben skole har eksisteret i ti år. Rammerne er der. Det nye er, at selve målestokken inde i fagene skifter, mens museerne samtidig bliver målt på, hvor mange børn og unge der faktisk kommer.
Pengene tæller de samme børn to gange
Museumsloven kræver gratis adgang for skoleelever i undervisningssammenhæng og for alle under 18 år. Skoleklassen giver altså ikke entré. På et internt møde kan det stadig lyde som et underskud. I tilskudsmodellen er det et parameter.
Det variable incitamentstilskud udgør omkring en fjerdedel af rammen til de statsanerkendte museer. Kun den øverste halvdel af museerne på hvert parameter får noget. De bliver inddelt i intervaller på fem procent. Beregningen bygger på et treårigt gennemsnit, der genberegnes hvert år.
Børn og unge er et selvstændigt parameter. De tæller også med i det almindelige besøgstal. Organisationen Danske Museer har sagt det tørt: børn tæller kvantitativt dobbelt i incitamentstrukturen. Det er ikke et slogan. Det er aritmetik.
I artiklen om den danske museumsreform ligger den bredere model. Her er det nok at holde fast i ét talpar.
Slots- og Kulturstyrelsen har offentliggjort, hvad museerne skulle præstere i 2022 til 2024 for at udløse variabelt tilskud i 2026. For børn og unge ser den nederste del af tabellen sådan ud:
| Gennemsnitligt besøgstal, børn og unge | Variabelt tilskud 2026 |
|---|---|
| 249 til 8.381 | 0 kr. |
| 8.591 til 11.415 | 153.567 kr. |
| 92.778 til 127.303 | 2.847.036 kr. |
Forskellen mellem 8.381 og 8.591 er 210 børn og unge om året. I et treårigt gennemsnit er det i runde tal 630 ekstra besøg i perioden. En mellemstor skoletjeneste kan flytte det tal med et par faste samarbejdsskoler, et forløb der bliver booket to gange om året, eller en familieudstilling der faktisk bliver brugt af klasser.
153.567 kroner er ikke et projekt. Det er drift. Det er en stilling, en busordning, et års værkstedsmaterialer, eller den tid det tager at skrive et forløb om, så læreren kan bruge det efter 2027.
Øverst i tabellen ligger et andet land. 92.778 til 127.303 børn og unge udløser 2.847.036 kroner. Det er Nationalmuseets skala, ikke sognets. Pointen er den samme på begge hylder. Parameteret er synligt. Tærsklerne er offentlige. Og skolebesøget, som loven har gjort gratis, er et af de få steder hvor museet kan flytte tallet uden at hæve prisen.
Et ekstra barn er også en ekstra gæst
Den anden halvdel af dobbelttællingen er det almindelige besøgstal. I 2026-tabellen ligger museer med 3.636 til 37.021 årlige gæster i gennemsnit på 0 kroner. Intervallet 39.747 til 44.840 udløser 153.567 kroner. Ca. 2.700 ekstra gæster om året er forskellen.
En skoleklasse på 24 elever og to lærere er 26 besøg. De tæller i begge kolonner. Det er derfor skolearbejdet ikke kan parkeres som en pædagogisk sideaktivitet, mens ledelsen kigger på turister og særudstillinger.
Hvad en ekstra gæst er værd, når tærsklerne tælles med, er udfoldet i Hvad er en ekstra gæst værd?. Her er den korte version for skoletjenesten: I sælger ikke billetten. I sælger chancen for at ligge på den rigtige side af et interval, som styrelsen genberegner hvert år.
Der er en forsinkelse, som næsten aldrig bliver sagt højt. Datagrundlaget for tilskuddet i 2026 er 2022 til 2024. Det, I gør i efteråret 2026, lander først i gennemsnittet for 2026 til 2028 og slår igennem i tilskuddet for 2029. Fagplanerne træder i kraft i 2027/2028. De to ure er altså forskudt, men de peger samme vej. Den, der venter med at skrive forløbet om til 2028, har spildt to år af det gennemsnit, der afgør pengene.
Hvad læreren faktisk booker
Læreren booker ikke et museum. Læreren booker en formiddag, der kan forsvares over for en årsplan, en bus og 24 elever der skal nå tilbage til SFO.
Efter fagfornyelsen bliver det forsvar et andet. Spørgsmålet er ikke længere, hvor mange mål I rammer. Spørgsmålet er, om besøget giver engagement, kundskaber og myndighed på en måde, klasselokalet ikke kan. Om eleverne laver noget. Om de møder en virkelighed, der ikke er et kapitel.
Det ændrer briefing til formidlingsafdelingen.
Et forløb, der åbner med tre sider kompetencemål og slutter med et arbejdsark, hvor eleverne afskriver skilte, er skrevet til det system, der er ved at forsvinde. Et forløb, der åbner med en opgave eleverne kan løse i rummet, og som bagefter kan bruges i dansk, historie, billedkunst eller naturfag, er skrevet til det system, der kommer.
Koblingen til fagplanerne skal være ærlig. Hvis I lover at dække hele historie på mellemtrinnet på to timer, gennemskuer læreren det. Hvis I siger, at eleverne her kan arbejde med kilder, materialer eller et konkret samfundsspørgsmål, og at I har sat det i forhold til andet udkast, så har I noget hun kan tage med til teammødet.
Bidragsrunden frem til 15. september 2026 er den praktiske deadline, de fleste museer overser. I behøver ikke sende et manifest. I kan sende det, I ved fra bookingerne. Hvilke fag kommer. Hvilke klassetrin. Hvad lærerne spørger om, som fagplanerne ikke fanger. Hvad der sker, når en klasse med mange tosprogede elever står foran en tekstplade på dansk på gymnasieniveau.
Det er input, 21 fagudvalg ikke får fra et lærerværelse alene.
Tosprogede elever og elever der læser langsomt
En del af det, eksterne læringsmiljøer er gode til, forsvinder hvis adgangen til indholdet er en tæt brødtekst.
Det er et pædagogisk problem, før det er et teknisk. I en almindelig dansk klasse sidder elever, der læser dansk som andetsprog, og elever med læsevanskeligheder. De kan være med i rummet og alligevel stå uden for fortællingen. En tekstplade, der er skrevet til den voksne gæst, bliver en barriere i det øjeblik klassen spredes i udstillingen, og læreren ikke kan stå ved hver plade.
Lyd hjælper her, hvis den er skrevet til at blive hørt. Flere sprog hjælper, hvis klassen faktisk har de sprog med. Det er ikke et argument for at købe en platform. Det er et argument for at holde op med at behandle skolebesøget som en læseøvelse.
En elev, der kan lytte til den samme fortælling på arabisk, ukrainsk, tyrkisk eller et enklere dansk, kan deltage i samtalen bagefter. En elev med ordblindhed kan bruge ørerne, mens hænderne er ved montren. Det er den slags forskel, lærere husker, når de booker næste år. Skriv teksten, så den kan høres. Klart sprog er det arbejde.
Hvis I allerede har lyd i udstillingen til turister, så spørg om den også virker for en 5. klasse. Ofte gør den ikke. Sætningerne er for lange. Begreberne er for tunge. Der er ingen opgave. Der er ingen pause, hvor eleven kan kigge. Skolelyd er en anden genre end gæstelyd. Det er værd at sige højt, før nogen forsøger at genbruge turistmanuskriptet som undervisning.
Hvad I kan nå før 15. september, og hvad I kan nå før 2027
Efteråret 2026 har to forskellige opgaver. De skal ikke blandes sammen.
Den første er bidragsrunden. Læs andet udkast i de fag, I faktisk underviser i. Skriv til ministeriet, hvis I har noget konkret. Tal med de lærere, der allerede kommer, og spørg hvad de mangler i udkastet. Det koster tid, ikke et anlæg.
Den anden er selve tilbuddet. Nationalmuseet brugte et år. De fleste museer har ikke den luksus og behøver den heller ikke. I kan starte med ét forløb, der bookes ofte, og skrive det om til treklangen. Fjern mållisten. Sæt en opgave ind, som kun kan løses i rummet. Skriv en lærermail på en halv side, der forklarer hvad eleverne laver, ikke hvilke mål I dækker. Test det på to klasser før jul.
Derefter kommer det kedelige, som afgør tilskuddet. Tæl børn og unge rigtigt. Skil skolebesøg fra børnefødselsdage, hvis I kan, så I ved hvad der flytter tallet. Se hvor I ligger i forhold til 8.381. Hvis I ligger under, så er spørgsmålet ikke om I skal have et skoletilbud. Spørgsmålet er om I har et, læreren vil bruge to gange.
Indfasningen af museumsreformen løber til 2028. Fagplanerne gælder fra 2027/2028. De to tidslinjer mødes i de samme skoleår, hvor jeres treårige gennemsnit bliver lagt om. Det er derfor det er sent at vente, og tidligt nok til at nå det, hvis I begynder nu.
Et redskab til sidst, ikke et svar
Fagfornyelsen bliver ikke løst af software. Tilskudstærsklen bliver det heller ikke. Det, der skal genopfindes, er samtalen med skolen: hvad eleverne laver i rummet, hvordan læreren kan forsvare turen, og hvordan de elever, der ikke læser pladen, alligevel kommer med.
Hvis I allerede arbejder med lyd og flere sprog til gæster, kan samme greb bruges i skoleforløbet, når det er skrevet til elever og ikke til turister. Museum Guide er én måde at lægge den slags formidling på telefonen uden en app. Det er et redskab. Det erstatter ikke fagplanen, og det tæller ikke børnene for jer.
Det, der tæller, er om klassen kommer igen, når læringsmålene er væk.
Om forfatteren: Thøger Elung-Jensen er medstifter af Audioguiden og arbejder for at hjælpe museer med at bruge AI til at få museers formidling ud til flere.
Kilder
- Undervisningsministeriet: Om fagfornyelsen
- Skoletjenesten: Skoletjenesten bidrager til folkeskolens tema om fagfornyelse
- Folkeskolen: Populære ekskursionsmål glæder sig til at komme af med læringsmålene
- Folkeskolen: Nationalmuseet har holdt lukket i et år for at droppe læringsmålene
- Slots- og Kulturstyrelsen: Driftstilskud til statsanerkendte museer
- Museumsloven, LBK nr. 1017 af 7. juli 2025
- Organisationen Danske Museer: Fakta om museumsreformen